Elektronisk fakturering til offentlige virksomheder (OIO):

 

Pr 1. februar 2005 er det besluttet, at alle kommuner i Danmark skal overgå til elektronisk dokumentbehandling af alle ind- og udgående fakturaer.

Hvad betyder det for dig?

Er du en privat virksomhed, der ofte skal aflevere fakturaer til det offentlige, har du for eftertiden kun 2 muligheder:

1. At du i dit regnskabssystem til udskrift af faktura har mulighed for at angive de ekstra oplysninger, som kommunen kræver for, at kunne modtage en faktura fra dig via deres EAN-lokationsnummer. Denne faktura skal du efterfølgende sende til et såkaldt "Læs-Ind Bureau" der gratis konverterer din faktura til elektronisk format (OIO-XML) som det offentlige kræver. Bemærk: har du en omsætning over 15 millioner skal du dog betale et beløb for hver enkelt faktura du ønsker konverteret.

2. At du i dit regnskabssystem tilkøber et modul, der automatisk kan danne denne elektroniske faktura, som efterfølgende sendes direkte via en VANS-opkobling til den offentlige virksomhed via denne kundes EAN-lokationsnummer. (En VANS-opkobling er en direkte VPN forbindelse til en udbyder, der efterfølgende kan behandle dine elektroniske fakturaer).

Er din virksomhed en kommunal eller anden offentlig virksomhed, skal dit system jo både sende og modtage fakturaer. Ring for nærmere angående E-faktura integration med Brugerdata`s øvrige administrative programmer.

Eller: Åbn venligst yderligere beskrivelse:

Ring for nærmere oplysning om muligheder og priser!
 

Søg eventuelt yderligere oplysninger på nogle af følgende hjemmesider:

Økonomistyrelsen
OIO fakturering
PBS´s E-faktura